Til forsiden

Sviptur til Alicante



En kort forretningsrejse på 2 dage ..det var planen
Torsdag 15.04
09:50 Afgang fra Billund lufthavn.
Vi fik at vide i lufthavnen at alle nordgående flyafgange var aflyst pga. aske fra vulkanen på Island. Ingen siger noget om at der er risiko for at vi ikke kan komme hjem om lørdagen.

12:15 Ankomst Alicante lufthavn.

Fredag 16.04
Vi finder ud af at luftrummet over Dk er lukket pga vulkanaske siden torsdag eftermiddag. Ingen oplysninger om varigheden nogen steder. Ingen information på Ryanair.com.
Afventer situationen til lørdag morgen, følger med på tv2.dk og hører nyt via hjemmefronten på sms og telefon. Kigger på billundlufthavn.dk og kan om aftenen se at vores afgang lørdag er aflyst.
Vi lander i Alicante torsdag.
Lørdag 17.04.
Får mail fra Ryanair om at vores afgang kl 9.40 er aflyst pga aske. Tager ikke i lufthavnen, men i stedet på nærmeste busstation. Har fundet Eurolines.com på nettet. Et busselskab med daglige turer til DK. Vi er der ca. kl 10 som nogen af de første, ingen kø. Prisen er 245€ pr billet. Der er ledige pladser til søndag den 18.04. Spørger om vi kan leje en 50personers bus. Får at vide at de kan vi godt og han vil ringe til os med prisen kl 13 og om de kan nå at få den klar til om aftenen.
Vi går til hotellet og ringer til et biludlejningsfirma, men de vil ikke leje biler ud som skal over den spanske grænse. Vi får ingen opkald fra Eurolines, så går tilbage til busstationen kl 14…her er der opstået en kø på ca. 1-2 timer nu. Han ved stadig intet da vi når frem til ekspedition. Der er nu ledige billetter fra mandag af. Vi prøver andre spanske busselskaber, men ingen vil leje busser ud.

Eurolines kontoret på busstationen i Alicante.
Tilbage på hotellet fortæller de i receptionen at, der er togstrejke i Frankrig, så det er kun muligt at komme til Barcelona.
Vi snakker med mange fra Skandinavien og hører ingen med brugbare løsninger.
Spørger Ole om han vil køre fra DK ned og hente os og 2 andre, hvis vi betaler 1000€ + forbrug, men det lykkedes ikke at lokke ham.
Vi går ned til en taxi holdeplads for at høre om der er en chauffør som vil køre os rundt til bilforhandlere i Alicante. Men de forstår ikke hvad det er vi vil og tror at vi vil købe deres taxa. Hiver en chauffør med rundt til nærmeste kiosk, gadesælger, isbutik mm. for at finde en der taler engelsk, med det lykkedes ikke at få budskabet frem.
Via Helga og JJ’s nabo hjemme i DK får vi et telefonnummer til naboens fætter som bor i Spanien, ca 40km syd for Alicante. De har en Spansk bil og vi vil høre om de ved hvad der skal til for at omregistrere en spansk bil til eksport. Det kan de ikke hjælpe med, men vi får et telefonnummer af dem til en spansk taxi-chauffør(Juan) som taler dansk.
Søndag 18.04
Følger med på tv via BBC news konstant. Slår op på tv2.dk og kigger i bloggen for strandede danskere i udlandet. Ser ekstrabladet.dk, Ryanair.com og billundlufthavn.dk jævnligt. Forsøger at booke en ny afgang via Ryanair, men det virker ikke på deres site.
Vi finder billige brugte biler på nettet, priser fra 750€, med henblik på at køre hjem i den.
Vi ringer til taxa-Juan for at høre om han kan hjælpe os med at køre rundt til bilhandlere og se på brugte biler. Han siger at de har lukket søndag (Af andre har vi får at vide at, de har åbnet søndag fra middag til aften, hmm). Desværre kan han ikke køre til Alicante i taxi, da det er for langt udenfor hans distrikt.
Snakker med alle skandinavere vi møder som lader til at have samme problem uden at det giver andet end yderligere håbløshed.
Går til busstationen for at booke en tur med Eurolines. Der er utroligt meget kø. Snakker med et svensk ægtepar midt i køen, som har stået der i 2 timer. De har hørt at, der var ledige billetter til tirsdag tidligere. Vi går til banegården for at få konfirmeret at, der stadig er togstrejke i Frankrig..og ja, det er der. Næste mulige booking af en billet er om 12 dage. Autoudlejningskontorerne på banegården har sat et skilt i vinduet og lukket kontorerne.
Tilbage til busstationen er ægteparret kommet 2 timer længere frem og efter at have spurgt på billetter fik de at vide at, der var først billetter til torsdag d. 22. Vi deler en taxi til hotellet og får et par øl og snakker om situationen. Vi siger at vi har en aftale med en fyr som vil sælge hans Sierra mandag aften. De siger at de får deres søn fra Gøteborg til at køre ned og hente dem i Alicante. Han ville kunne være der tirsdag morgen.
Vi overvejer at tage toget til Barcelona, hvis man kan leje en bil der til at komme lidt videre med lidt ind i Frankrig for at leje en ny bil der. Receptionisten oplyser at der ikke er flere biler tilbage at leje…medmindre man vil betale over 20.000kr. for en.
Alle busser vi kommer forbi spørger vi om de kan hjælpe os, men ingen held der. Få taler andet end spansk, så det er svært at gøre sig forståelig.
Kl 20 tager vi bussen til lufthavnen og der får vi booket billetten om til onsdag 06.40.
I køen er der tale om at, måske bliver luftrummet åbnet igen.
Udveksler telefonnumre med andre danskere som gerne vil hjem, for evt at kunne hjælpe hinanden.

Alicante lufthavn søndag aften.
Mandag 19.04.
BBCnews tv-kanalen har live reportager fra alle fronter og det ser ikke for lyst ud med at skyen blæser væk.
Snakker med en tysk langturschauffør om han vil tage os med, men nej. Spørger mange tilfældige bilister fra lande nordpå om de har plads, men nej.
Spørger Peter i DK om han vil gå på Facebook og se under den gruppe, som de skriver på tv2.dk skulle være oprettet for strandede danskere i udlandet. Han kan ikke finde nogen gruppe.
Ryanair skriver alt aflyst indtil onsdag kl 13. på deres hjemmeside.
Finder flere brugte billige biler på nettet, men får ikke fat i alle, da de ikke tager telefonen.
Snakker med Gitte i DK, hun har boet mange år i Spanien og måske har hun en ide. Hun ringer til nogle bekendte spaniolere, men de bor alt for langt væk til at kunne hjælpe os.
Tjekker bookinger på Ryanair, næste ledige afgang er torsdag. Birk tager i lufthavnen og møder en kø foran Ryanair skranken på minimum 6-8 timer.. et par hundrede meter lang ..2 spors. Snakker med nogle folk og alt ser håbløst ud. Tilbage på hotellet og tjekker med receptionen om frankrigs togpersonale stadig strejker..jep, det gør de.

Nabogrunden

Hotelværelset, info.centralen

Sangria tid

Balkonudsigten var ok

  Billeder fra den hårde lange ventetid.
Vi mødes med sælgeren af Sierraen om aftenen. Ok bil mekanisk set, mange ridser og buler, ingen rust, serviceret. Men salgsprisen i dk vil blive max 2000 kr. og den koster 800€, plus 60€ i omregistrering og 150€ i forsikring hjem. Brændstofudgifter og vejafgifter ville blive ca. 3000kr. Selvom vi får 2 passagerer på bagsædet vil det være en dyr løsning. ..og med risiko for havari undervejs. Receptionisten på hotellet hjælper os med sprogvanskelighederne.
Det forlyder på BBCnews at KLM begynder at lave testflyvninger for at se om der kommer skader på maskinerne. Der rapporteres om ingen problemer eller skader.
BBCNews siger at askeskyen nu også går over det Russiske luftrum og er godt på vej mod Usa/Canada.
Får ny aftale med en bilsælger af en Seat Toledo tdi til tirsdag aften.
Vi undersøger flyafgange til alle andre lufthavne i europa der kan nås via Ryan Air fra Alicante. Samtlige afgange til England, Paris, Tyskland, Norge og Sverige er fuldt booket frem til 27ne og 28ne april. Der er ikke tegn på at Ryan Air vil indsætte ekstra flyvninger.
Tirsdag 20.04.
Tjekker bookinger på Ryan Air til DK, næste ledige plads pr. kl. 9 tirsdag er til lørdag den 24ne. Vi vil ikke booke vores afgang onsdag kl 06.40 om, da DK vil åbne luftrummet kl 02 – ca. 08. ..måske kan vi være heldige.
Det svenske ægtepars søn ankommer i bilen, vi spørger om de har plads til 2 mere..: ”nei”. ..og så var der ikke mere at sige fra deres side.
Vi ringer til Støvring Autoophug for at høre om de har spanske biler, der skal køres hjem, men nej. De prøver at arrangerer en bustur, men det hører vi aldrig svar på.
Foreslår Ole at køre herned i deres Mercedes Viano med plads til 7 personer og sælge billetter hjem til 300€ pr sæde, men han har ikke tid pga. arbejde.
En lokal bilejer har lagt et tilbud i receptionen på hotellet om at køre gæsterne hjem. Vi ringer til ham og får at vide at prisen er 1200€ for 2 personer for at blive kørt til Schweiz. Derfra ville vi kunne tage toget, men prisen er lige lovlig høj.
Vi snakker af og til med folk, som siger at der kører svenske og norske busser fra Barcelona nordpå. Overvejer at taget toget derop, men er usikre på hotelsituationen i Barcelona og måske åbner de jo luftrummet onsdag. Spørger i receptionen om de ved hvor der ligger brugtbilsforhandlere i Alicante. Vi får svaret at det findes der skam ikke nogen af i Alicante..”No mercado” ..ingen marked for biler, hmm. Får et par links til hjemmesider vi kan se på. Derigennem finder vi en bilhandler i Alicante.
Tager ind på det danske konsulat i Alicante, for at høre om de kan hjælpe på nogen måde, men nej. Det undrer os at ingen har taget initiativ til at lave et mødested pr lufthavnsby for skandinavere/danskere.
Hører på BBCnews at Spanien vil åbne op for at flyvninger fra US, Afrika og østen kan bruge Spanien som gateway til europa. Det sætter ekstra pres på alle tertiære transportmidler, så det hjælper ikke på sagen.
Skriver til Kristina om hun eller Henrik kan hjælpe med en kontakt i Spanien som leverer Seat biler til DK. Får i stedet 5 telefonnumre retur på speditionsfirmaer, som jævnligt har chauffører fra Spanien til DK. Én chauffør fra Malaga lyder lovende, da han vil komme igennem Alicante onsdag. Vi hører aldrig fra ham, muligvis pga. hviletid. Får et andet tilbud på at komme hjem hvis vi vil betale 5000,- kr. for at køre med. Men da en tur til DK tager 3 dage siger vi nej tak, for måske flyver de jo snart igen og så ville vi være hurtigere hjemme.

I løbet af dagen bliver alle trafikministrene i EU landene på en videokonference enige om at åbne delvis op for flyvninger fra udvalgte lufthavne. Kun i en vis højde og ikke for alle lande.

Et nyt udbrud fra vulkanen på Island sender ny aske op i en anden højde og der er snak på BBCnews om at den har retning mod Danmark og Sverige.

Hotellets reception.
Jeg tager op til en lokal bilforhandler i udkanten af Alicante. Vi har fundet en Astra TD på internettet som kunne være god at køre hjem i og nem at sælge igen. Det eneste engelsk han kan sige er ”No” …nok fordi at det er samme ord på spansk. Ringer til Gitte i DK for at få sproghjælp og hun forklarer ham situationen. Han siger at han tidligst kan have bilen klar til fredag. Det er for lang ventetid, for måske er lufthavnene nu ved at åbne.
På vej tilbage til hotellet ringer Birk og siger at der går en bus til DK fra Barcelona til Dk kl 20 i aften, men klokken er nu 17.30 og vi står i Alicante, 500km syd på, så den glipper.
Kristina går virkelig ind i sagen for at få os hjem og kommer med flere forslag. Et af de mere muntre, er at ride et par spanske heste hjem for at sælge dem i DK. Hun finder gruppen for strandede danskere på Facebook. Der er tilbud om buspladser fra Madrid og Barcelona, men vi vil lige afvente situationen vedr. genåbning af luftrummet.

En godt brugt Seat Toledo tdi
Kl 19 bliver vi hentet af sælgeren af Toledoen. Han kommer i en anden bil, da Toledoen ikke har plader på.
Han bor i nærheden af lufthavnen og tilbyder os at blive kørt derud bagefter. Vi har forklaret ham situationen om at lufthavnene muligvis er ved at åbne. Heldigvis forstår han engelsk.

Bilen er ramponeret og lakken er afbrændt. Motoren sender en askesky/sod ud som lukker for sollyset i hele gaden. Vi forsøger at lade være med at grine for ikke at forulempe den flinke mand, men situationen blev lige pludselig meget komisk..mildest talt.

Han kører os til lufthavnen ved 20 tiden.
Vi stiller os i kø ved agenturet, de har lukket for kø-tilgang, da de lukker kl 21.30, men vi får os sneget bagest i køen.
Vi snakker med andre danskere som er i samme situation og får udvekslet flere telefonnumre.
  Da vi når frem og får booket nye billetter er det til tirsdag den 27. som først mulige.
  Vi springer på den sidste lufthavnsbus kl 22.10 mod Alicante. Køber lidt forplejning i byen og går hjem mod hotellet.
På vej derhen ringer Kristina med et telefonnummer fra Majbrit på Facebook som tilbyder busbilletter fra Malaga. Vi ringer til Majbrit og hun siger 3000,- kr. pr billet, men vi får hende handlet ned i 1700,- kr./stk. Bussen vil være i Alicante kl 06:30 onsdag morgen får vi at vide. Majbritt ringer til busselskabet i dk for at sige at vi er 2 interesserede og vi vil høre nærmere senere. 23.30 ringer de fra busselskabet og siger ok for at vi har 2 pladser.
Vi går i byen for at få noget aftensmad og for at hæve penge til busbilletten.
Birk mister sit Mastercard i en hæveautomat som af uvisse årsager vælger at beholde det. Vi finder en anden automat og jeg får hævet nok kontanter til 1 billet. Heldigvis har jeg hævet ekstra penge hver dag for at have råd til at vi evt. skulle købe en bil, så der er nok til 2 billetter.

Kø i lufthavnen tirsdag aften.
Onsdag 21.04.
Står op kl. 05:30 for at tage bad og pakke taske. Ringer til chaufføren på bussen for at høre hvor langt de er kommet. De er forsinket 3 timer pga. at de er kørt forkert på vej ud efter andre passagerer. Forsinkelsen gør det muligt for Birk at hente sit hævekort i banken kl 08, held i uheld. Desværre er kortet spærret da vi skal betale for hotellet, men heldigvis går det igennem på mit Visakort, da jeg hævede sidst til billetten 10 minutter før midnat.
Vi får konstateret at vores 06:40 flyafgang i dag ER aflyst.. heldigt.
Bussen kører forkert i Alicante og holder ved en lystbådehavn i den anden ende af byen. Vi springer ind i en taxi og prøver at forklare chaufføren hvor vi skal hen. Han fatter intet, men en af passagererne på bussen snakker med ham på spansk i telefonen og får ham pejlet ind på retningen. Ca. kl. 10.30 kører vi fra Alicante i en dobbeltdækker bus, fyldt til randen med bagage og udkørte danskere og nordmænd.
Der er mange stop med bussen, så det går langsomt fremad. Kl. 19.30 når vi ind i Frankrig. Det er lige til at holde ud, der er aircondition i bussen og vi har chauffør på og kommer fremad med ca. 100km/t.

Et stk. bus med ødelagt motor. Kl 02 syd for Lyon.
Torsdag 22.04.
Bussen går i stykker kl. 02. Sprunget rem og ødelagt svinghjul…og formodentligt er resten af motoren stadig ok.
Vi gennemsøger den store rasteplads som vi er strandet på for lastbilschauffører der kunne bringe os videre. De fleste sover og der er 98% franske, spanske og østeuropæiske biler, Ingen fra DK, N eller S.
”Eurobus” som er en europæisk service der reparerer busser vil ikke komme, da busselskabet har ubetalte regninger. I stedet formidler Falck i DK kontakt til en Renault-mekaniker som får kigget på skaderne ved 07-tiden. Der mangler en reservedel fra Mercedes som kun kan skaffes via en autoriseret mercedesforhandler.
Tiden går og i løbet af formiddagen finder de et reservedelslager 50km sydpå som har stumperne. De skulle blive leveret imellem kl 12 og 14 via en taxi.

Vi spørger mange bilister på rastepladsen for at få et lift, men får kun afvisninger.
Trucker-Ole er på vej til Køln i lastbil for at læsse af der og køre hjem til DK igen. Han skal retur kl 23.30, så hvis vi kan nå derop har vi et lift derfra. Ingen vil dog have os med nordpå, for så kunne vi måske finde en bus eller tog til Køln.
Vi får en flink ekspedient på tankstationen til at undersøge muligheden for at komme med tog til Dk. Det kan være et tog fra Lyon kl. 13, afgang fra Paris kl 18 og fra Berlin mod Dk kl 14 fredag, så vi er hjemme fredag aften. Men så vil vi nok hellere satse på at bussen bliver kørende igen.
Vi har været ’offline’ fra Internettet længe, men får at vide via sms’er fra DK at de formodentligt flyver normalt igen.

Folk begynder at forlade bussen for at finde andre måder at komme videre på. 4 danskere vælger at flyve fra Lyon til Kastrup med et fly der afgår kl. 18. De har fået en sekretær hjemme i DK til at arrangere fly og undersøge ledige afgange. Vi spørger om de kan hjælpe os med det samme fly. Svaret er: "nej", -kort, koldt og kontant.

Her holdte vi 12 timers ufrivillig pause.. zzz
Spørger Birgitte om hun kan undersøge hvilke muligheder vi har for at komme videre. Hun finder et fly fra Paris til Billund kl. 19.40 via et hurtigtog fra Lyon 13:57 eller 15:26. Det koster 2800,- kr. pr. flybillet, 560,- kr. pr togbillet + transport til Lyon station 55km nordpå.
Ti Nordmænd som skal til Trondhjem får arrangeret en bus til Lyon lufthavn for at flyve til Oslo via Kastrup. Vi kan få et lift med bussen til Lyon kl. 14.
Kl. 13.30 er der ingen spor af reservedel eller bussen til nordmændene, så vi tager en beslutning, da det hele nu begynder at blive for meget. Birgitte booker flybilletterne fra Paris kl 19.40 og vi skal nu bare nå TGV toget fra Lyon 15:26. Vi får fat i en taxi som henter os 14:05 ved en bagudgang på rastepladsen og han ræser mod togstationen i Lyon med 150 kmt. Så har vi igen privatchauffør og aircondition, helt fint og hastigheden er blevet bedre.
Torben ringer fra DK og tilbyder at hente os i Paris om fredagen, hvis ikke der går fly, det giver lidt ro i sindet. ..Dog kun hvis han kan skaffe den reservedel han mangler til bilen ..som også er en mercedes. Vi har absolut ingen forventninger overhovedet om at nå hjem som planlagt. Vi forventer at der går et eller andet galt igen.

TGV ankommet til Paris lufthavn ..til tiden.
Kl. 15:05 er vi ved togstationen og suser rundt for at finde et billetsalg.

Alt står på fransk, så der er lige lidt omstilling fra spansk og lejlighedsvis engelsk, samt tysk tale med chauffører.

Birk stiller sig i en billetkø kl 15:12 og han får fat i en franskmand der kan 05% engelsk. Jeg forsøger sammen med ham at hæve en togbillet i en automat, men sidste trin glipper, da den ikke accepterer mit Visakort.

Tilbage i køen til Birk. Her får den hjælpsomme franskmand hevet os forrest i køen, da der nu kun er 7 minutter til afgang.

Vi finder perron ”D” hvor vi styrter op og ind i toget, der kører præcis kl. 15:26.

Aircondition, chauffør på og 500 km/t, nu går det fint.
2 timer og 8minutter senere holder toget 500km nordpå under lufthavnen i Paris og vi påbegynder vandringen ned mod terminal 2A som ligger uendeligt langt væk fra perronen.


19:40 letter flyet med British Airways. 7 mand ombord + 1 stewardesse og 2 piloter. Der er plads til 32, så vi har god plads og fin service.
To piloter, aircondition, 750km/t og stewardesse, det går fremad nu.

Tilbage i Billund og den danske vinterkulde får vi genoprettet lufttrykket i bilens 4 hjul, som af en eller anden grund har tabt luft den seneste uge, og begiver os hjem mod Nordjylland.
På motorvejen ved Skanderborg bliver vi overhalet af en sølvgrå svensk bil. Det kunne snildt være ægteparret som kørte fra Alicante tirsdag morgen med deres søn som chauffør. Vi håber på at møde dem længere fremme på i nødsporet med havariblinket tændt. For så ville vi da med glæde køre dem til Gøreborg..:”nei”.

Hjemme igen kl. 23:45, kun 5½ dag forsinket. –endelig!